Liverpool-floppet Benteke skifter til Crystal Palace
Den belgiske angriber fik kun én sæson i Liverpool. Nu skal han tørne ud for sidste sæsons nummer 15.
Den belgiske angriber Christian Benteke skifter arbejdsgiver i Premier League.
Benteke, som aldrig blev en gevinst i Liverpool efter skiftet fra Aston Villa for et år siden, skal fremover score mål for Crystal Palace, hvor han har underskrevet en fireårig aftale.
Det oplyser Crystal Palace på Twitter.
- Hej gutter. Det er Christian Benteke. Jeg ser virkelig frem til at spille for jer, siger Benteke i en kort video, som er lagt ud på klubbens Twitter-profil.
Crystal Palace blev nummer 15 i sidste sæson, og London-klubben begyndte den nye sæson med et 0-1-nederlag til West Bromwich Albion.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.