Liverpool forlænger kontrakt med Jürgen Klopp

Jürgen Klopp har skrevet under på en langvarig træneraftale med Liverpool FC.

Liverpool FC har forlænget kontrakten med klubbens træner Jürgen Klopp, der har skrevet under på en længere aftale. Det oplyser Liverpool på klubbens hjemmeside.

Den tyske træner kom til klubben i oktober sidste år, men allerede nu har det været vigtigt for klubben at indgå en lang aftale.

- Når du har en person med Jürgens kvalitet, giver det perfekt mening at sikre, at sådan en person bliver der i lang tid.

- Ikke at gøre det, ville være uansvarligt, lyder det i en meddelelse på klubbens hjemmeside med klubejer John Henry, formand Tom Werner og FSG-præsident Mike Gordon som fælles afsendere.

I meddelelsen på Liverpools hjemmeside oplyses længden af kontrakten ikke, men ifølge det norske nyhedsbureauet NTB er der tale om en seksårig aftale. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.