Liverpool-manager har fundet sin drømmeduo i front

Luis Suarez og Daniel Sturridge er Premier Leagues bedste angrebspar, mener deres manager.

Liverpool-manager har fundet sin drømmeduo i front

Liverpool-angriberen Luis Suarez vendte tilbage med et brag efter sin 10 spilledage lange karantæne, da han med to mål blev matchvinder i 3-1-sejren over Sunderland i weekenden.

Angrebsmakkeren Daniel Sturridge lagde op til begge scoringer og lavede det sidste mål, og Liverpool-manager Brendan Rodgers er naturligt nok himmelhenrykt over endelig at kunne benytte begge angrebsesser i startopstillingen.

- Jeg er ikke sikker på, at man finder en bedre frontduo end de to i ligaen. Selvfølgelig er der Rooney og van Persie i Manchester United, men vores to er på niveau med de bedste i landet, siger han.

Og Rodgers mener ikke engang, at vi har set det bedste fra de to endnu.

- De bliver kun bedre, jo længere tid de spiller sammen. De arbejder hårdt til træning, og det hjælper, at de er to forskelle spillertyper.

- Den ene har fart, kraft og to gode fødder, og den anden snor sig og er altid at finde i feltet og svær at følge, siger Liverpool-manageren.

Daniel Sturridge er lige nu topscorer i Premier League med fem mål. Han har lavet 11 mål i sine seneste 11 Premier League-kampe, mens Luis Suarez altså ser ud til at fortsætte, hvor han slap i sidste sæson, hvor det blev til 23 træffere.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst