Liverpool-topscorer: Fantastisk at have Suarez tilbage

Angrebsmakkeren Daniel Sturridge mener, at det er en fornøjelse at spille sammen med Luis Suarez igen.

Liverpool-topscorer: Fantastisk at have Suarez tilbage

Daniel Sturridge scorede et enkelt mål for Liverpool i søndagens 3-1-sejr ude over Sunderland, og den engelske landsholdsangriber er nu topscorer i Premier League med fem mål.

Angrebsmakkeren Luis Suarez har kun spillet en enkelt ligakamp efter sin 10 dages karantæne, og det var i søndagens sejr over Sunderland, og her fik han nettet hele to gange.

Sturridge er lykkelig for at have Suarez som makker igen, og Sturridge stod også for oplæggene til begge Suarez-scoringerne.

- Det er fantastisk at have ham tilbage. Han giver os flere alternativer. Han er en af de bedste angribere i ligaen, og vi har et godt samarbejde, siger Daniel Sturridge til Sky Sports.

Liverpool-manager Brendan Rodgers gav allerede comeback til Suarez i midtugens kamp i pokalturneringen Capital One Cup, hvor Liverpool tabte 0-1 ude til Manchester United.

- Suarez fik belønning for sit hårde arbejde, efter at han har været ude i en periode. Jeg syntes også, at var fremragende forleden aften på Old Trafford, siger Rodgers.

- Han og Daniel i front er en slagkraftig duo. De kombinerede virkelig godt sammen, siger Liverpool-manageren.

Liverpool er placeret på andenpladsen i Premier League med 13 point efter seks kampe, og det er to point færre end Arsenal på førstepladsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst