Livet er svært at se

Hvert år erklæres levende danskere døde, hvorefter de bliver genoplivet af et hold nordjyske speciallæger. Se tv-indslag med billeder fra virkelige redningsaktioner og tag med på en redningsøvelse.

Drukneulykker 13. februar 2011 05:00

En opsprættet gris ligger nedsunket i en gummibåd fyldt med is. Der løber Ledninger fra grisens nedkølede krop til en EKG scanner, som måler puls og hjerterytme på dyret, der på nuværende tidspunkt har en kropstemperatur på 18,2 grader. Overlæge Benedict Kjærgaard studerer displayet på scanneren et kort øjeblik. Bortset fra en lille bip-lyd, er der helt stille. Displayet viser ingen hjerterytme. Han bevæger sig hen mod grisen, som ligger på ryggen i gummibåden med opskåret mave. Den ser nøjagtig ligeså død ud, som scanneren giver udtryk for, at den er. Men da Benedict Kjærgaard bøjer sig fremover og kigger direkte ind i grisens indre, kan han se livstegn. Hjertet banker ikke regelmæssigt, men den store, røde muskel laver nogle sporadiske bevægelser. Se tv-indslag fra 24Nordjyske med Benedict Kjærgaard. Hvert år er der danskere, som drukner eller dør af kulde, men stort set hvert år sker det også, at de maskiner eller fagfolk, som skal vurdere, om patienten er i live, tager fejl. - Vi har haft flere eksempler på, at visse fagfolk har erklæret folk døde, som var en blanding af druknet og afkølet, men hvor det efter behandling med hjertemassage, hjertelungemaskine og opvarmning alligevel lykkedes at redde deres liv, fortæller Benedict Kjærgaard, overlæge og leder af Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Syghus og stabslæge ved Flyvevåbnet. Benedict Kjærgaard er frontfigur for et hold af speciallæger, der rykker ud fra Aalborg Sygehus til hjerte- lungepatienter i hele landet. Ved hjælp af specialviden og specialudstyr som for eksempel en transportabel hjertelungemaskine redder de adskillige liv hvert år - heriblandt liv som ifølge apparater og fagfolk for længst var ophørt. - Det er svært nøjagtigt at vide, hvor ofte det sker, at fagfolk tager fejl med dødsdiagnosen, men ved forelæsninger siger jeg normalt, at vi næsten hvert år har tilfælde, som vi redder på trods af, at visse fagfolk har antaget dem for døde, fortæller overlægen. Liv snyder udstyr Som eksperimentet med grisen viser, så kan det nogle gange være måleudstyret, som ikke kan fange de meget små livstegn, der kan være tilbage i kroppen. - Er en person meget, meget kold, kan man faktisk med standardudstyr komme til at måle ting, der er forenelige med, at vedkommende er død, og det apparatur, vi bruger i ambulancer, er ikke beregnet på de meget afkølede personer. Derfor skal der specialundersøgelser til, siger Benedict Kjærgaard. På Simulationscentret i Forskningens Hus i Aalborg uddanner man sundhedsfagligt personale, og lederen af centret, Trine Christensen, anerkender, at der indimellem er fagpersoner, som tager fejl af døde og levende. Hun mener dog, at der er kommet mere fokus på risikoen for at tage fejl, siden Benedict Kjærgaards hold startede i 2004. - Vi er blevet mere opmærksomme på det de seneste år, og vi understreger over for eleverne, at de skal tilkalde en læge, når de er i tvivl om, hvorvidt patienten er død, siger Trine Christensen. Tvivl? Så er der ingen tvivl Ambulancechef for Falck i Region Nordjylland, Kjeld Brogaard, kender ikke til specifikke tilfælde, hvor hans ambulancereddere har antaget personer for døde, som senere blev genoplivet. - Men jeg kan da godt have en fornemmelse af, at hvis man går mange år tilbage, så har der været tilfælde, hvor nogle har været så skindøde, at det er blevet misfortolket, siger han. I dag har ambulancetjenestens samarbejde med Benedict Kjærgaards folk ført masser af ny viden med sig, mener Kjeld Brogaard. - Ambulancetjenesten i Region Nord er måske mere på dupperne på det her område, end man er andre steder i landet. Vi erklærer kun folk døde, hvis vi kan konstatere, at personen har lægmands sikre dødstegn, som forrådnelse og forkulning, eller hvis en læge siger stop, siger Kjeld Brogaard og tilføjer: - Er der den mindste tvivl, så er der ingen tvivl, så kører vi genoplivning, for vi ved, at der kan gemme sig liv inde bag ved, selvom en person for eksempel er meget afkølet. Fejl kan koste liv Benedict Kjærgaard mener også, at der generelt er kommet mere fokus på den fare, der er for at antage en levende person som værende død, og han understreger samtidig, at det er vigtigt at få udryddet fejlene: - Man kan, hvis man er afkølet, se meget død ud, og det er klart, at hvis man ret hurtigt stiller diagnosen, så kan man tage fejl, og så vil patienten jo rent faktisk dø, siger overlægen, som har flere eksempler i frisk erindring. - Jeg kan for eksempel huske en 85-årig mand, som vi rykkede ud til. Han så stivfrossen ud, og da han kom ind, troede de fleste, at han var død, men efter nogle minutter begyndte han at bevæge sig, og han blev senere udskrevet til eget hjem i live. I december havde vi også et tilfælde, hvor vi var på vej til en drukneulykke i redningshelikopteren, da en politimand kaldte os op og sagde, at det ikke kunne betale sig at komme alligevel. Heldigvis ignorerede vi den besked, for kvinden, der var druknet og nedkølet, overlevede faktisk. Benedict Kjærgaard håber at få udbredt sin viden, om hvad der kan lade sig gøre inden for genoplivning, til så mange som muligt og dermed undgå unødige tab af menneskeliv. Han understreger dog, at der altid kommer et tidspunkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage. - Det er stadigvæk farligt at være død, konstaterer overlægen tørt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...