Livet går videre - trods alt

Familien Søegaard har indviet en skolebygning i Uganda til ære for sønnen Thyge, der druknede i Nilen. Skoleeleverne tog imod gaven med sang, dans og glæde

Dorte Rohde
Den 135 kvadratmeter store bygning i tilknytning til skolen i Jinja i Uganda er bygget for penge, som familien i Øster Hornum fik ind, da den i forbindelse med Thyges død bad om penge frem for blomster og kranse. Familien har tidligere fortalt om ideen i NORDJYSKE til inspiration for andre, og den er efter indvielsen ikke i tvivl om, at den har gjort det rigtige. Privatfoto.
Skolevæsen 8. maj 2007 06:00

Det var hårdt, men det var også fantastisk. Positivt og fremadrettet. Det siger Annette Søegaard, Øster Hornum, oven på endnu en rejse til Uganda, hvor hun for ca. halvandet år siden mistede sin yngste søn Thyge ved en tragisk drukneulykke. Sammen med sin mand, Kurt, og de to sønner, Søren og Simon, var Annette Søegaard denne gang i Uganda for at indvie det skoleprojekt, som familien fik penge til, da den i forbindelse med Thyges bisættelse bad om penge frem for blomster og kranse. Fordi den mente, at det var i Thyges ånd. Og fordi det dengang føltes rigtigt. I dag, efter at familien har været af sted for at indvie en 135 kvadratmeter stor skolebygning i tilknytning til Kiira Primary School i byen Jinja nord for Victoriasøen, beregnet til både bibliotek og mødelokale, er familien ikke det mindste i tvivl om, at det var et rigtigt valg den traf halvandet år tilbage. - Indvielsen var en fuldstændig fantastisk oplevelse. Det, vi har fået sat i værk, er ubeskriveligt for både børn og voksne. De var alle så usandsynligt glade for den mulighed, de har fået i de 135 kvadratmeter. De gav virkelig udtryk for, at de har fået noget, de sætter pris på, og vi har fået noget at bygge videre på. Noget, der binder os fire sammen, fortæller Annette Søegaard, der sammen med familien fik 53.000 kr. ind ved bisættelsen. I Thyges navn Ideen fik familien i Uganda, hvortil familien rejste, straks den hørte, at Thyge var forsvundet i Nilen. Og selv om Thyge blev fundet død, havde familien overskud til at rejse rundt og undersøge, hvilken skole den ønskede at støtte. I Thyges navn. Overskuddet til både at få ideen og til at rejse rundt har familien tidligere i NORDJYSKE forklaret med, at den havde roen. - Vi var væk. Vi var sammen. Og vi var ikke ophængt af praktiske gøremål som at ringe til folk, præst og bedemand. Og nu står den der så, Thyges mindehal eller Thyge Memorial Hall, som skolen har bestemt, at den skal hedde. Funklende ny - men uden at skrige mod skolens øvrige bygninger. De er samtidig blevet sat i stand. Til dels for penge fra projektet. Af børn og forældre. Den Danske Ambassade, som familien har arbejdet tæt sammen med, har ment, at uganderne ikke bare skulle nyde - og også yde, og det passer Annette Søegaard godt. Indvielsen nød hun og familien. I fulde drag. Børnene sang - først deres egen så Danmarks nationalsang. Det var sønnen Simon, der til daglig læser på Hjørring Seminarium, og en klassekammerat, Christine Nielsen, begge i skolepraktik på den afrikanske skole, der havde lært børnene den danske sang. På familien Søegaards opfordring fik børnene lov til også efterfølgende at blive og deltage både under taler og dans. - Det var sådan en oplevelse af se dem synge og danse. At få oplevelsen af at livet går videre. Trods alt, fortæller en bevæget Annette Søegaard, der bestemt ikke har tænkt sig at slippe projektet. - Vores idé har længe været at gå videre med projektet. Når vi fik kræfter til det. Det fik vi i Uganda. Det var så livsbekræftende at være der, fortsætter Annette Søegaard, der sammen med familien nu vil forsøge at samle penge ind til at møblere den nye bygning. Selv om møblerne mangler, er bygningen dog forlængst taget i brug. Det ved familien fra e-mails og billeder, som specielt Nelson, en engageret skolelærer, er flittig til at sende. Ham satser familien på at få til Danmark næste år. - Hjørring Seminarium er interesseret i at få ham herop, og vi håber meget, at det lykkes at få ham hertil. Det vil give ham et indblik i, hvad Danmark er, og det kan han vende hjem og videreformidle. Befolkningen er virkelig så interesserede i at få et indblik i vores liv og vores demokratiske processer. Jeg håber, at vi på flere måder kan udbygge samarbejdet. Men det udelukker ikke, at familien Søegaard skal til Uganda igen, for selvfølgelig skal vi det, siger Annette Søegaard, der sammen med familien denne gang så bl.a. næsehorn udsat fra Kenya, den sjældne leopard - og bjerggorillaer. Ikke mindst de sidste var en fantastisk oplevelse for familien - en oplevelse som den nu på en og anden måde deler med Thyge. Inden sin alt for tidlige død nåede han at se dem. Og han var så begejstret. Det fremgår af en dagbog, som familien har fået overladt. Det var en god dag for Thyge, da han så dem. Det var det også for hans forældre og hans brødre, da de så dem. Se familiens hjemmeside: www.thygesskoleprojekt.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...