I kø for at blive testet i Hjørring fra morgenstunden: - Jeg vil lige have en test, inden vi kører

Der var kø fra morgenstunden torsdag.

Der var kø fra morgenstunden torsdag.

Inden dagen er omme kan borgerne i Hjørring måske smykke sig med titlen ”bedst i test”.

I hvert fald var køen allerede torsdag ved ni-tiden lang foran kviktest-centret på Sct. Olai Plads centralt i byen.

Omkring et halv hundrede mennesker stod i kø foran den gamle Kop & Kande-butik, og køen snoede sig helt hen omkring indgangen til Fakta.

Kort før klokken ni traf vi blandt andet Henrik H. Thygesen, Hjørring, i køen.

- Vi skal holde jul på Fyn, og kører måske allerede i dag. Vi samles en halv snes familiemedlemmer, og nogle af dem er over 80, så jeg vil lige have en test, inden vi kører, lød det fra hjørringenseren, der også har alle tre vaccinations-stik.

Foran ham stod Cecilie Steen, Tårs, og trippede - hun skulle nemlig ned og åbne en butik kort efter i gågaden.

- Mon ikke jeg når det?, lød det med et smil.

Cecilie Steen er ikke vaccineret, men overvejer at blive det.

- Det betyder også, at jeg tit bliver testet - og selvfølgelig også op til juleaften, hvor jeg skal være sammen med familie i Hjørring, siger hun.

Du kan blive kviktestet to steder i Hjørring - se adresser og åbningstider HER

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.