Krav om coronapas til medarbejdere i Hjørring Kommune: Risikerer at blive sendt hjem uden løn

Pr-foto: Arkivfoto.

Pr-foto: Arkivfoto.

Hjørring Kommunes krisestab har besluttet at indføre krav om, at alle medarbejdere skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, når de fysisk møder på arbejde. Kravet vil gælde fra torsdag 2. december. Dermed har kommunen valgt at følge samme praksis som på de statslige arbejdspladser.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hjørring Kommune.

Kommunen vil ikke systematisk kontrollere coronapas, men i stedet foretage stikprøve-kontroller. Hvis en medarbejder ikke kan fremvise et gyldigt coronapas vil det være en ledelsesmæssig vurdering, om medarbejderen skal hjemsendes midlertidigt uden løn eller om medarbejderen kan løse sine opgave hjemmefra. I tilfælde af at en medarbejder ikke efterkommer et pålæg om at vise et gyldigt coronapas eller test, vil det få ansættelsesretlige konsekvenser som udgangspunkt i form af hjemsendelse uden løn.

Medarbejderne modtager information om de mere detaljerede retningslinjer i e-Boks, oplyses det endvidere.

Folketinget vedtog 25. november en lov, der giver arbejdsgivere mulighed for at få forevist et gyldigt coronapas og få ansatte testet for covid-19 - herunder at få resultatet af testen. Kravet om gyldigt coronapas vil som udgangspunkt gælde så længe COVID-19 er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.