Las Vegas

Livet i Las Vegas

Rejser man til Las Vegas, befinder man sig med ét i en verden, hvor man har friheden til blot at slå tiden ihjel eller spille sig fattig - og det helt anonymt

Af Stig Matthiesen aalborg@nordjyske.dk AALBORG: Stilheden inde fra forlystelsesparken i vinderdvale står i grel kontrast til trafikken i krydset, hvor byens borgere haster mod børn og boliger i skumringen. Kun den smækre kvinde i de snævre shorts på plakatsøjlen overfor Falck-gården ser ud til at hytte sig på en februardag, hvor kulden bider i marv og ben. Vender man blikket fra damen og træder ind over de gule mursten til højre for morskabsetablissementets hovedindgang, trækkes man ind gennem en blå dør og mødes af et dannebrogsflag på filtgulvet, der fører én tørskoet mod det forjættede land. Skilte proklamerer, at personalet ikke har nøgle til pengekassen, at mobilbamser skal være slukket – og at der ej heller må drikkes øl og spiritus bag glasdøren. Og hvilket inferno af blinkende lys, lyde og lugte der møder én i lokalet med røgen svævende i tåger. Rejsen til en ny verden er tilendebragt. Bag disken og slikdåserne til venstre sidder en køn midaldrende kvinde og tæller 100 og 200-laser, der sirligt stakkes og stikkes væk. Ved siden af brygger maskinen halvvarmt mokka til plastickrusene. Taxa-Anette i den hvide striktrøje med de to job er henne og tanke op. Det har hun prøvet før – og det kan sagtens lade sig gøre, mens maskineriet spiller videre i sit helt eget tempo. Kører deres eget løb Her i Las Vegas behøver man nemlig ikke trække i et håndtag og risikere albueskader for at deltage i gamet. Morskabsautomaterne kører gerne deres egne løb, hvis de blot fordres rettidigt med spillemønt og tålmod. Det har den stovte fisker i blå overalls ude fra kysten forstået. Han er på landlov og sidder med armene overkors og slår tiden ihjel, mens symbolerne på maskinen foran ham farer af sted. Spillet værdiges knap, for det kræver sit at holde ild i smøgen og gumle på småkager fra den gigadåse, der er sat frem til fælles adspredelse. I maskinen længere henne klinger spillemønt ned i stålet. 1500 danske kroner kan de konverteres til – og derefter spenderes ude i den virkelige verden, indleder Dorthe Rye, der har snakketøjet intakt. Hun er uddannet henne i Salling, taler den lokale dialekt med charme og er glad for overhovedet at have et arbejde her blandt spilledjævlene. - Men der er desværre kun en vinder her, og det er indehaveren, fortsætter hun og smiler ved tanken om en dag at starte egen business. Og ét er sikkert. Dagligstuestemning Hajerne vil dukke op hos den milde kvinde, der vimser rundt i lokalet og sørger for den snert af dagligstuestemning, som mange lokkes af i kombinationen med spillelidenskab. Selv spiller Dorthe ikke, forsikrer hun. - Jeg er mere til bøger og biografture, betror hun, da NORDJYSKE`s udsendte i et svagt øjeblik har listet en flad tyvekrone i en maskine, der umiddelbart virkede som den mest simple, og pludselig står overfor en uregerlig automat med tre ens symboler, som truer med at sende bunker af mammon ned i foret. - Jeg forstår det heller ikke, men det er nu også en af de mere avancerede, beroliger hun og sender stafetten videre til en nydelig mand med moustache og pullover, der kan det pis der. På rov med far Desværre viser maskinen sig at være så snedig, at pengene aldrig når frem til den rette ejermand. - Næ, siger sønnen, det er ikke til at vide, hvilke maskiner, der giver godt – og hvornår. Selv er han på rov sammen med sin far. Makkerparret har gang i flere maskiner spredt ud over hele lokalet. Yngstemand kommer med jævne mellemrum og kaster sådan cirka tusind kroner i de hungrende maskiner, inden han dingler hjem. Helt så store beløb spiller den noble pensionist fra nabolaget ikke op, fastslår han og taler om ensomheden hjemme i lejligheden og køretøjet, der fragter ham til fællesskabet. - Det er også kun tidsfordriv for os, forsikrer kæresteparret henne fra Bornholmsgade og lader sig opsluge. Kvinden trofast foran samme maskine. Partneren mere troløst flakkende gennem lokalet. - For mange af de mennesker, der kommer her, kan du godt kalde det for en art ludomani. De kan ikke styre det. Jeg kender flere, der har været på afvænning – vistnok på Langeland, siger Dorthe Rye og beretter om en veninde ude i Skalborg, der tjener helt godt med nogle få maskiner under tag. - De største spilledage ligger i forlængelse af udbetalingerne af løn, pensionistchecks og børnepenge. Eller som her for et par siden, da nogle ældre damer pludselig var kommet til penge - og spillede på livet løs, husker Dorthe, der også ser forsikringschecks spillet ud i den blå luft. Ingen guldgrube Men at han tjener rigtigt godt, vil Jens Høj nu ikke skrive under på. - Det er ikke nogen guldgrube, og det er ikke morskabsautomater. De 80 maskiner (til godt 30.000 kroner stykket, red.) i Las Vegas er alle gevinstgivende. Vinderne er de små kiosker med nogle få automater. De tjener penge, forsikrer Vegas-bossen. På filttæppet ud af spillebulen dukker forretningsmanden henne fra Hotel Phønix op i en flagrende halvlang hvid jakke. - Jeg skal lige ind og slappe lidt af efter en lang dag. Og der er jo ikke meget ved at tage i Jomfru Ane Gade på det her tidspunkt, konkluderes det, inden taxachaufføren, der holder udenfor, får den sidste replik. - Det er da gået helt galt med spilleriet i den her by, nu hvor pengene kan udbetales i kontanter.