Livet mellem søer og parker beroliger

Gode erfaringer med psykisk udviklingshæmmede, der har nederlag på andre institutioner i bagagen

BLÆSBJERG:- Det vigtigste element for vores beboere er livet omkring søerne. De sejler på den sammen med personalet, de planter og høster siv, fodrer ænder. Hver eneste dag har de et eller andet forhold til søerne. De føler de har et ansvar. Sådan beskriver Grethe Olesen den naturlige måde, som det store sø- og parkområde omkring Helsegården indgår i den daglige terapi for de 14 voksne psykisk udviklingshæmmede, som har deres hjem i den selvejende institution. Da NORDJYSKE besøgte Helsegården var flere af beboerne i gang med at vande planter i nogle af de bed, som de også har været med til at lave. Enkelte kiggede ængsteligt på avisens udsendte, men da vi hilste, hilste de tydeligt lettede igen. - Hvis der er en fisk, der vender forkert eller plante, der er visnet, så kommer de og siger det. Nogle af beboerne kan selv gøre noget ved det, mens andre skal have hjælp fra personalet, fortæller Grethe Olesen under en rundvisning Nogle af beboerne er udviklingshæmmet i svær grad, og nogle var også kriminelle, før de blev anbragt på Helsegården af deres hjemkommune og fik et fristed og en reservemor og -far i Grethe og Tage Olesen. - Vi er den eneste institution af den her art, hvor vi bor og lever sammen med beboerne hver dag. De har hver deres eget private værelse og vi har vores egen private bolig, men ellers er vi som far og mor for dem, siger hun. Det er omkring en snes år siden, at Grethe og Tage Olesen fik lagt de første mursten til det store boenhed, som Helsegården er i dag med 14 klienter og 14 ansatte. Helsegården har udviklet sig undervejs med gradvis flere beboere. - Vi har haft nogen. som er kommet fra stenbroen og efter et par dage har sagt: Her vil jeg ikke være. Men de er her endnu, og vi kan mærke, at de efterhånden har fået det bedre. Det beroliger nerverne at være herude landlige omgivelser, hvor tingene ikke skal gå så hurtigt, mener Grethe Olesen.