Livet og sårn 2

SNEDSTED:Kulturprojektet ¿Teutonernes rejse¿ i Snedsted byder tirsdag aften på Snedsted Skole på Limfjordsteatrets opførelse af skuespillet ¿Livet og sårn 2 - eller Døden og Det¿. Skuespillet er skrevet af Lasse Popp, som for øvrigt selv udgør den ene halvdel af skuespillerne, mens Anna Panduro er den anden. Fra arrangørerne fortæller Vagn Thorning, Bjørndrup, at stykket er en anelse revyagtigt, men nyskabende i sin handling om os alle og koncentreret omkring et dukkehus med liv og død i. Teaterleder Gitta Malling, Nykøbing Mors, er instruktør af stykket, som med 10 roller til kun to skuespillere må betegnes som et mesterstykke i rolleskift, siger Vagn Thorning og tilføjer, at der forud for forestillingen serveres en to-retters menu, som vil bidrage til at give aftenen et kabaretlignende forløb, og tilmeldingerne er da også allerede over forventning. AS