Ældreforhold

Livet på bænken

Jan Pettersson flyttede hjemmefra som 14-årig efter en barsk barndom. I dag er han far til fem. Selv lever han på herberg.

AALBORG:Solen er ved at bryde igennem morgentågen i øst, men præsidenten og kassereren, som de kalder sig, bistandsklienten Jan Pettersson og pensionisten Søren Larsen på henholdsvis 45 og snart 60 år, har forlængst indtaget deres klubhus og værtshus, som de kalder bænken over for Scala bio center i Aalborg. Det var her, deres veje skiltes i aftes. Det er her, de er mødtes til morgen, for på herberget, hvor de bor, er det forbudt at drikke på værelserne. På fortorvet foran dem står allerede en halv snes tomme flasker. Opmarcheret side om side. Arbejde har Søren Larsen ikke haft siden "79. Jan Pettersson blev smidt ud af fagforeningen for vel omkring 10 år siden. Han var kommet bagud med indbetalingerne og skyldte efterhånden et par tusinde kr., som det var umuligt for ham at betale, siger han. På grund af bajerne, som han allerede den gang drak i stort antal. Og kommunen ville ikke hjælpe ham, selv om han bad om det. - Siden har den hængt på mig, griner han skævt. Han tilhører gruppen af svage, som statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget sagde, han vil gøre en indsats over for. - Det er ikke andet end tomme ord fra talerstolen. Han skærer ned på børnehaver og skoler. Og han vil ikke høre, at hans politik går ud over de svage. Og bumserne. Men det gør det. Hver gang. Jan Petterson lægger ikke skjul på, at han kun har hån til overs for statsministeren. Søren Larsen siger, at han er ærkerød. Han har boet ved siden af Anker Jørgensen - den tidligere socialdemokratiske statsminister. Han får til gengæld roser. Dem har der ikke været mange af i Jan Petterssons liv. Slet ikke i barndommen. - Min far var et dumt svin. Han kunne ikke lide mig. Det var min skyld, sagde han, at han skulle giftes med min mor. - Min bror døde af junk, tilføjer han som forklaring på, hvordan barndommen var. Og hilser lige på den ældre dame, der går forbi. - Vi rejser os, når der kommer ældre damer og gravide, der skal med bussen, indskyder han. Selv flyttede han hjemmefra som 14-årig. Ud på Christiania. Han har også været HAèr, siger han, men det skal vi ikke snakke om. - Jeg har et udmærket liv. Jeg er gift og har fem børn. Konen er på Nordjyllands Amts rusmiddelcenter, Foldbjergcentret. Men hvor er børnene? - Ja...? To er i Hørby. - Men hvor er de andre tre, spørger Jan Pettersson ud i luften og erindrer så, at en vist er i Hjørring. Men hun er voksen, mener han. Hvor gammel husker han ikke. - Og den ældste. Hun har lært lidt for meget negativt af sin far. Og så kan hun også godt lide en god junk. Den sidste øl i posen er drukket. Søren Larsen samler besværet flaskerne sammen. Det er tid at hente nye forsyninger. Og sige farvel.