Livet skal være aktivt - også når man bliver ældre

SÆBY:Det er muligt, at dåbsattesterne er ved at blive gule. Og det er muligt, at man ikke overkommer så meget som i de unge år. Men livet skal være aktivt og fuldt af motion - også når man bliver ældre. Medlemmer af Sæby Firma Idræt var i går, mandag, med til at skyde en landsdækkende motionskampagne for ældre i gang. De fremmødte startede dagen med hygge og rundstykker, og brugte siden formiddagen på motion ude i det fri. Der blev blandt andet spillet petanque og dyrket stavgang. Der var grundig instruktion om aktiviteterne.