Livets kermesse

"I overmorgen bliver jeg en anden"

Hvorfor nu til et drama vælge tekster af en portugisisk lyriker, der levede fra 1888 til 1935? Grunden kan være, at han i sin moderne, futuristiske digtning er mange. Han skrev i hvert fald under mindst tre navne eller identiteter: Alvaro de Compos, Alberto Caeiro og Ricardo Reis med hver sin identitet og livshistorie, og om identitet i modernitetens tidsalder handler denne spektakulære, halvanden time lange forestilling på Teater Nordkraft. Hvem er jeg? spørges der, og Morten Burian forsøger på den indledende konference at indkredse sin identitet ved at pege på personlige relationer: jeg er den, der forholder mig sådan og sådan til den og den. Det er jo i en vis udstrækning et korrekt svar: han er jo den, der kan identificere sig gensidigt: han har sit cpr-nummer, sit førerbevis, sin stilling, sit ægteskab, sin bopæl og sin alder etc. etc., men identifikationen er ikke tilstrækkelig i eksistentiel henseende, for der er tale om en række roller, han spiller, og som kun dækker hans væsen partielt og i høj grad uforbindende: han kan gå ind i og ud af rollerne ad libitum. Vi skifter jo bestandig identitet: I overmorgen bliver jeg en anden! Gennem en film oplever man, hvorledes Sandro Masai på et værelse klæder sig på og langsomt skaber sig en identitet. Denne film følges op i forestillingens afsluttende sekvens, hvor danseren Sandro Masai i en voldsom, affektbetonet og meget ekspressiv dansescene affører sig klædningsstykke for klædningsstykke for til sidst ganske nøgen og smertefuldt at være identitetsløs. Masai viser her i sin dans følelsernes mægtige spændvidde. Efter konferencen bevæger man sig ind i en sal med mange rum, bl. a. Masais påklædningsværelse og et arbejdende værksted, samt en velbesøgt, ferm og fingernem tryllekunstner David Tholander, der trolder lysteligt forskellige steder i salen, mens computere kører, og Morten Burian fra et ophævet stade læser digte af Pessoa i Peter Poulsens glimrende oversættelse, mens Christian Skjødts musik klinger ud i hele salen, hvor publikum frit bevæger sig rundt mellem de mange kulisser. Burian er en udmærket oplæser, men det er i et rum, hvor der er så mange aktiviteter, svært for publikum at koncentrere sig om de indholdsmæssigt så tætte og ofte ganske paradoksale digte, hvor væren og væsen smelter sammen med omgivelserne og den forgangne tid. Det er jo digte, der handler om at give universet den mening, at det ingen mening har. Men situationen er netop vor tids: vi bombarderes med så uendeligt mange indtryk på én gang. Det er der, vi ender på denne livets kermesse, hvor der sker alt - og intet, afhængigt af øjet, der ser, og øret, der hører. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Fernando Pessoa & ensemblet: "I overmorgen bliver jeg en anden." Dramaturg: Mikkel Flyvholm Scenograf: Lisbeth Burian Teater Nordkraft lørdag eftermiddag Forestillingen spiller frem til den 21. maj