Morsø

Livingstone i The Einstein of Sex

Livingstones Kabinet og vokalgruppen Schwanzen Sängerknaben spiller i Limfjordsteatret onsdag aften, 5. oktober

Forestillingen ”The Einstein of sex”, som 5. oktober spiller i Limfjordsteatret, fortæller om de sidste 100 års kamp for seksuel frigørelse og homoseksuelles rettigheder.

Forestillingen ”The Einstein of sex”, som 5. oktober spiller i Limfjordsteatret, fortæller om de sidste 100 års kamp for seksuel frigørelse og homoseksuelles rettigheder.

MORS:Doku-musikteaterforestillingen "The Einstein of Sex" handler om retten til at elske den, man vil.

Onsdag aften, 5. oktober kan man i Limfjordsteatret opleve denne forestilling om homoseksualitetens historie gennem de sidste 100 år. Det er teatergruppen Livingstones Kabinet og queer vokalgruppen Schwanzen Sängerknaben, der er på turne rundt i Danmark og udlandet med den anmelderroste forestilling.

- Forestillingen fejrer vores seksuelle orienteringers mangfoldighed i en udfordrende, fabulerende og sort-humoristisk iscenesættelse, der blander genrer og stil på vildeste vis, hedder det i presseomtalen.

Forestillingen tager udgangspunkt i slutningen af 1800-tallet, hvor en gruppe fritænkere fra Tyskland kæmpede for seksuel frigørelse og homoseksuelles rettigheder. Vi befinder os i “Institut für Seksualwissenschaft" i Berlin, hvor verdenshistoriens første forsøg på at bekæmpe undertrykkelse af homoseksuelle fandt sted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst