Livlig debat om køle-vakuumpakket mad til ældre

Ved ind­fø­rel­sen af va­kuum­pak­ket mad på Mastruplund Æld­re­cen­ter i Støv­ring i 2004 blev der frem­stil­let fle­re prø­ve­ret­ter. AR­KIV­FO­TO: Per Ko­lind

Ved ind­fø­rel­sen af va­kuum­pak­ket mad på Mastruplund Æld­re­cen­ter i Støv­ring i 2004 blev der frem­stil­let fle­re prø­ve­ret­ter. AR­KIV­FO­TO: Per Ko­lind

NØRAGER:Interessen for den fremtidige køkkendrift i Rebild Kommune er så stor blandt ældre, at over 40 mødte frem i Kig Ind for at høre nærmere om emnet. Efter forslag fra politikerne skal madproduktionen i Nørager Kommune ved årsskiftet overgå til køle-vakuumpakket mad, hvilket betyder udbringning en enkelt gang om ugen. Tilhørerne til debatmødet var både beboere på de tre plejecentre samt ældre hjemmeboende og deres pårørende. De fik under debatmødet mulighed for at smage på forskellige former for vakuumpakket mad fra centralkøkkenet på Ældrecentret Mastruplund i Støvring. Dog ikke varme retter, men både desserter samt flere dage gamle håndmadder. - Generelt syntes folk godt om maden, deres utilfredshed går mere på at de fremover kun får den bragt ud en enkelt gang om ugen. Det bekymrer flere, fordi den daglige kontakt skaber tryghed, fortæller Kaj Aage Pedersen, formand for Ældrerådet. Han betegner selv debatmødet som yderst positivt og roser i den forbindelse økonoma Hanne Baks orientering til de fremmødte om den fremtidige køkkendrift. At de tre ældrecentre efter planen fremover også får en café, hvor ældre i lighed med kollegaer i Støvring og Skørping Kommune kan komme ind og nyde et varmt måltid mad ser han som et yderst positivt tiltag. Ældrerådet har netop været samlet efter debatmødet for at færdiggøre deres høringssvar til politikerne i Sammenlægningsudvalget om den fremtidige køkkendrift i Rebild Kommune. Her kritiserer de i teksten den korte høringsfrist her lige midt i ferieperioden. I svaret udtrykkes der også betænkeligheder for, hvor vidt ældre hjemmeboende selv kan finde ud af at tilberede den køle-vakuumpakkede mad i en mikrobølgeovn og anrette den. Ældrerådet forudser behov for at visitere hjælp på området Til gengæld udtrykkes der glæde over plan for fortsat madproduktion i plejehjemskøkkenet i Nørager by.

Breaking
Slagsmål på havnen i Aalborg: 19-årig stukket med genstand
Luk