Stenild

Livlig handel på julemarked

Stenild Forsamlingshus boblede af julehygge

Fine gevinster fra lokale sponsorer bød sig til i tombolaen. Privatfoto
Fine gevinster fra lokale sponsorer bød sig til i tombolaen. Privatfoto

STENILD: Hen ved 400 sprøde, velsmagende æbleskiver blev der langet over disken i Stenild Forsamlingshus.

Et dækkende udtryk for et velbesøgt julemarked.

Ikke mindst tombolaen med de rigtige fine sponsorgaver fra private, lokale var der rift om.

Til de flotte gevinster hørte en kummefryser, som trak 110 lodder, inden Kim Jensens navn blev trukket op af sækken.

Æbleskive damerne havde, som det forstås, dagen igennem travlt med at bage friske æbleskiver til de mange gæster.

Undervejs bidrog sognepræst Herluf Christensen med to fortællinger for børnene og de andre barnlige sjæle.

Og til stor glæde for de fremmødte børn kiggede julemanden flere gange i løbet af dagen forbi med små slikposer.

Rigtig mange fik købt årets kirkegårds kranse, julemedister og spegepølse - ligesom aloe vera, glaskunst, strikvarer, nisser og anden julepynt bød sig til.

Dagen sluttede med dans om juletræet.

Et meget tilfreds julemarkedsudvalg opgjorde bagefter dagens omsætning til 10.500 kroner og bestemte, at markedet næste år holdes 26. november.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden