Aså

Livsbekræftende aften i Asaa

Foredrag med den social-økonomiske virksomhed ”Ud Af Labyrinten” fik publikum til at fylde Asaa Kulturhus

Asaa Kulturhus var fyldt med publikum til foredrag om ”Er der et liv før døden?”. Privatfoto
Asaa Kulturhus var fyldt med publikum til foredrag om ”Er der et liv før døden?”. Privatfoto

ASAA: Asaa Kulturhus var fyldt til randen, da den social-økonomiske virksomhed ”Ud Af Labyrinten” med hjælp fra tre modige og inspirerende mænd tog publikum med på en uforglemmelig rejse med foredraget ”Er der et liv før døden?”.

De mange tilhørere fik et indblik i tre ekstraordinære livshistorier, som imponerede og gav stærk inspiration til at leve livet fuldt ud trods udfordringer.

Tre vidt forskellige mænd gav tilhørerne et indblik i deres livshistorier og hvordan de på hver deres inspirerende måde har overkommet de udfordringer, som livet har budt dem.

Første taler var Nikolaj Niebuhr, som trods en lammelse i højre side af kroppen lever og ånder for at stå på ski, klatre og køre mountainbike de mest utrolige steder i verden.

Krigsveteran på scenen

Derefter indtog krigsveteranen Jerry Mikula scenen, hvor han med stort nærvær og humor fortalte sin livshistorie.

Jerry lever med et usynligt handicap og har diagnoserne PTSD og ADHD, som er en mindre sjov cocktail.

Johnny Sort Jensen sluttede med stor energi aftenen af med sin inspirerende livshistorie.

Johnny mistede som ung sin højre arm i en ulykke, men her får du ingen ulykkelig historie om, hvordan det er at leve uden en arm, men derimod en lykkelig historie om hvordan du lever med en arm.

Johnny må også leve med kroniske smerter, men heller ikke det har slået ham ud.

Der var efterfølgende anerkendende bifald og rosende ord til de tre foredragsholdere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden