Kunst

Livsbekræftende - i Galerie Bram

{ BRAMSLEV: Galerie Bram byder i eftermiddag både på et gensyn og en nyhed, når galleriet har fernisering på arbejder af henholdsvis Patrice Barat og Nathalia Johansson. Patrice Barat præsenterer sin nyeste malerier, og de afspejler, at billedkunstnerens insspirationsverden er blevet endnu dristigere. Hans utraditionelle og reliefagtige malerier er både personlige, unikke og karakteristiske for ham. Nathalia Johansson, en spændende kunstner fra Sverige, har vist sig at være en enorm talentfuld og succesrig maler og skulptør. Hendes malerier rummer ikoners mæthed og virkning, og Nathalia Johanssons fremragende teknik skaber en fornemmelse af tre dimensioner. Galerie Bram præsenterer desuden enkelte af Johanssons ler/bronze skulpturer. De karrikerer menneskelige skikkelser i både abstrakt og figurativt sprog. Som med den svenske kunstners malerier tvinger skulpturene beskueren til at fundere over menneskets komplicerede natur. Deres forskellighed til trods supplerer de to kunstnere hinanden fint og med en farveskala, der for begges vedkommende er både varm og livsbekræftende.