EMNER

Livsfarlig leg med cykler på is

NØRRESUNDBY:To cykler, der var smidt ud på isen ved Trip Trap butikken på Nørresundbysiden af Limfjorden, blev lørdag formiddag bjærget i land af Beredskabscenter Aalborg. - Vi fik en melding om, at der lå et par cykler smidt nogle meter ud på isen ved kajen ud for Trip Traps butik. - Og vi valgte simpelthen af præventive årsager at køre over og fjerne dem fra isen, siger indsatsleder hos beredskabscenter Aalborg Søren Sundbøl. Frygten var, at forbipasserende eller børn ville hoppe ud på isen for at hente cyklerne i land. - Og det ville være ensbetydende med den visse død. Isen er endnu ikke tyk nok til at kunne bære mennesker, og et ophold i det kolde vand vil være livsfarligt, siger indsatslederen. Beredskabsfolkene brugte deres stigevogn med kasse og hejsede på den måde en mand sidelæns ud til cyklerne, så han kunne samle dem op og få dem i land.Jens