Livsfarlige bedøvelsesmidler stjålet fra privathospital

Et privathospital i Aarhus har anmeldt tyveri af medikamenter, der potentielt set er livsfarlige.

Politibetjente ved patruljevogn Foto: Free/Www.politi.dk/arkiv

Politibetjente ved patruljevogn Foto: Free/Www.politi.dk/arkiv

Da personalet på privathospitalet Aros i Aarhus mødte på arbejde i morges manglede der en ukendt mængde medikamenter, der kan være livsfarlige, hvis de bruges forkert.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Der er tale om muskelafslappende midler og bedøvelsesmidler. Endnu står det ifølge politiet kun klart, at tyveriet er sket mellem klokken 16 søndag og klokken syv mandag morgen.

Tyveriet er blevet anmeldt mandag morgen. På lægernes opfordring går Østjyllands Politi til offentligheden og beder om hjælp.

Der er tale om medikamenterne Suxamethon, Nimbex, Ultiva, Propofol og Remifentanil.

Vagtchef Jes Frederiksen ved Østjyllands Politi kan ikke oplyse hvor stor en mængde, der er tale om.

Der er endnu ingen indikationer af, hvorvidt det er en person med kendskab til hospitalet eller en fremmed, der har været på spil, oplyser han videre.

Borgere opfordres til at kontakte politiet, hvis de får kendskab til, hvor medikamenterne kan være.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.