Tyverier

Livsfarligt hærværk

Transformerstation med 10.000 volt brudt op

BRØNDERSLEV:- Det er livsfarligt. Det siger kabelmester Erik Dalsgaard Andersen fra Brønderslev og Oplands Elforsyning i Brønderslev. Natten til mandag er der begået indbrud i transformatorstationen, der er bygget sammen med købmandsforretningen i Knudsgade i Brønderslev. - Døren ud mod Knudsgade er efterladt åben, og det kan være livsfarligt for børn, siger Erik Dalsgaard Andersen, med henvisning til, at der er både 10.000 og 400 volt i anlægget. Erik Dalsgaard Andersen siger, at der kunne være sket ulykker, hvis børn var gået ind i bygningen. Døren, der er kraftig, er forsynet med en meget kraftig hængelås. - Der er brugt en jernstang for at ødelægge låsen, fortæller Erik Dalsgaard Andersen. Hvorfra denne jernstang er skaffet, er uvist. Det er politiets opfattelse, at personerne har troet, at de kunne komme ind i købmandsforretningen via døren - Døren er forsynet med et stort, gult skilt, der fortæller, at der er højspænding i bygningen. Hængelås og jernstang er afleveret til politiet i Brønderslev i bestræbelserne på at opklare indbruddet.