Støvring

Livsfarligt: Reb spændt ud over vej

Bilist ramte reb, der var blevet spændt ud over vej i Støvring

STØVRING:En 45-årig bilist ramte natten til søndag et reb, der var spændt ud i en meter og 20 centimers højde tværs over Viborgvej - ud for solcentret i Støvring.

Den meget grove drengestreg har udspillet sig i tidsrummet en halv til en hel time efter midnat - natten til søndag.

- Hvis en motorcyklist eller knallertkører var kommet først til stedet, ville vedkommende ikke have haft en jordisk chance for at se rebet. Det er ganske enkelt en livsfarlig handling, som straffes hårdt, hvis det går galt, fastslår politikommissær Frank Liltorp fra Himmerlands Politi i Hobro.

Hvis nogen har kendskab til gerningsmanden hører politiet gerne besked på telefon 114.

Hverken bil eller chauffør kom til skade.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden