Livskraftig lille børnehave i Hobro fejrer sine første 25 år

Wiegaardens Naturbørnehave i Hobro lever i bedste velgående og er godt fyldt op med børn - engang var den lukningstruet

Bente Lembo og Jesper Thomasen (foto)
Gennemsnitsalderen var ikke særlig høj i dramasalen på Thorsgaard Efterskole, da Cirkus Wiegaarden torsdag gav gallaforestilling i anledning af Wiegaardens Naturbørnehaves 25 års jubilæum.
Hobro 1. marts 2018 14:37 - Opdateret 1. marts 2018 14:50

HOBRO: Det gik ikke stille af, da en lille børnehave i Hobro, Wiegaardens Naturbørnehave, torsdag fejrede sin 25 års fødselsdag.

Børnene optrådte med hele to cirkusforestillinger i dramasalen på Thorsgaard Efterskole, som er deres nærmeste nabo på Wiegaardsvej.

De tre til seksårige gav den i rollen som klovner, elefanter, løver, linedansere, akrobater, tryllekunstner og slangetæmmere.

Publikum kom fra børnehaven Myretuen i Valsgaard og Solstrålen i Vebbestrup. Sammen med Wiegaarden danner de dagtilbud Trekløveret. Forældrene fik også lov at opleve løjerne.

Wiegaardens børnehave er egentlig normeret til 42 børn, men passer i dag i alt 47 små poder, fordelt på Mariehønsestuen og Sneglestuen.

Så der er fyldt op i den lille børnehave - så godt og vel.

Læs også NORDJYSKE Stiftstidende fredag.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...