Livslang skolegang slutter på fredag

Edel Holst Nielsen gik fra folkeskolen og gymnasiet over seminariet til Søndergades Skole - uden pauser

Edel Holst Niel­sen vil frem­over bru­ge mere tid på at male.Foto: Hen­rik Louis

Edel Holst Niel­sen vil frem­over bru­ge mere tid på at male.Foto: Hen­rik Louis

BRØNDERSLEV:I 1969 begyndte Edel Holst Nielsen som lærer på Søndergades Skole. Hun var 23 år, kom direkte fra seminariet og havde ingen forestilling om at hun skulle færdes på samme skole i næsten 40 år - ja, faktisk kunne hun slet ikke lide Vendsyssel, som hun så som en flad ødemark. Med sig havde hun gemalen Egon, der også tiltrådte som lærer på Søndergades Skole ... og så gik tiden. Med ét havde parret tre børn, som pludselig var store og flyttede hjemmefra - og så fyldte Edel Holst Nielsen 62 og ville på efterløn. Tiden er med andre ord fløjet af sted, og nu mener Edel Holst Nielsen at tiden må være inde til det obligatoriske fjumreår. Hun har nemlig gået i skole hele livet - uden pause mellem skoleskiftene. Hvad tiden så skal bruges til, ved hun egentlig ikke - men der skal jo nok males., som hun har brugt en stor del af sin fritid på de seneste 12 år. Og der skal i hvert fald slappes af. - Jeg vil ikke have travlt. Jeg vil nyde at have god tid, og jeg tror jeg vil være god til at dovne, siger hun. De dejlige børn Søndergade Skole fik fornøjelsen af Edel Holst Nielsen i knap 40 år, hvoraf hun de seneste seks næsten udelukkende har arbejdet med specialundervisning. Men uanset hvordan hun har undervist, står en ting helt klart - børn er dejlige, givende og vidunderlige. - Jeg er vild med børn, og jeg kommer helt sikkert til at savne den nære kontakt med dem, siger Edel Holst Nielsen, som stadig elsker sit fag. - Den største glæde man kan have som lærer, er at opleve et barn med læseproblemer og dårligt selvværd, der pludselig opdager, at det faktisk godt kan lære at læse. Giver man et barn tryghed i undervisningen, kommer lysten til at lære - og så kommer resten næsten af sig selv, siger hun. Men hvorfor så stoppe - når man nu er så glad for faget? - Jeg vil gerne stoppe, mens jeg stadig er så fantastisk glad for jobbet. Nogen fortsætter for længe og kører træt i det, og det er ikke til glæde for hverken dem selv eller eleverne - så hellere stoppe nu, siger hun. En presset faggruppe Edel Holst Nielsen lægger ikke skjul på, at det er blevet langt hårdere at være lærer anno 2007 end det var i 1969. Børnene er mere frie og kreative - og langt mindre autoritetstro, hvilket dog ikke generer hende. - Det stiller bare større krav til lærerne om at give dem et ordentligt modspil. Og alle børn er jo dejlige, når man lærer dem at kende ... banditterne har jo altid været der, og det er altså også søde, når man får dem på tomandshånd, siger hun. Udfordringerne ligger i det mange nye krav til dokumentation af undervisningen, læreplaner og hele omstruktureringen til undervisningsteams, som har stået på de seneste år. Og i at tiden til forberedelse af undervisningen er langt mindre i dag end tidligere. - Generelt er arbejdsbetingelserne meget, meget hårdere i dag, siger hun og nævner da også lige lærerlønnen, som hun heller ikke finder helt tilfredsstillende - men altså heller ikke dårligt nok til et skift undervejs i karrieren. Oliebaseret meditation Egentlig har Edel Holst Nielsen altid ville male - men i mange år var der altid nogle praktiske ting i vejen. Børn, lektiehjælp, madpakker og hvad en hverdag i en familie på fem nu ellers byder på. Men for 12 år siden opdagede Edel Holst Nielsen, at der begyndte at være nogle tidslommer, hun selv kunne disponere over. Og så købte hun en håndfuld pensler. - Jeg tog et kursus hos Otto Møller, og gik så ellers i gang med at male, siger hun om begyndelsen. Hun fandt hurtigt ud af, at det var utroligt afstressende at male. At det pludselig gik tre timer, hvor tiden nærmest gik langsommere og langsommere i takt med at malerierne udviklede sig. Hun foretrækker at male landskaber - især danske og toscanske, og maler helst i olie og akvarel. Og tanken er helt klart, at der fremover skal bruges mere tid på malerierne. Egon har noget i ærmet Men tilbage til den kommende fredag, som bliver Edel Holst Nielsens sidste dag som lærer. - Det bliver en vemodig dag, slår hun helt fast - men ved ikke rigtig, hvad der skal foregå. Jo, der bliver en reception på skolen. - Og så tror jeg, at Egon har noget i baghånden ... en overraskelse. Men han siger ingenting, siger hun.