Binderup

Livsstilsbutik åbner på søndag

Hver eneste vågen time er blevet brugt på at sætte den gamle gård i stand

Yvonne og Lars Jørgensen foran deres nedlagte landbrug i april 2007. I dag ser stuehuset noget anderledes ud.

Yvonne og Lars Jørgensen foran deres nedlagte landbrug i april 2007. I dag ser stuehuset noget anderledes ud.

På en mark i udkanten af Ll. Binderup ligger en hvidkalket gård, der i de seneste seks måneder har fået noget af en overhaling. De to driftige mennesker Yvonne og Lars Jørgensen har solgt deres butik i Aalborg for at lægge liv og sjæl i den gamle gård. Målet er, at realisere en 10 år gammel drøm om en livsstilsbutik på landet. Drømmen kan tages i øjesyn på søndag, hvor dørene slås op.