Livssynsneutrale ceremonirum

Læs lige den første del af overskriften igen.

29. april 2012 06:00

Pas på tungen ikke slår knuder! "Livssynsneutrale ceremonirum". Ja, det er svært. Jeg har brækket tungen på det et par gange. Ordene faldt i en udsendelse på DR P1 for nylig. Jeg hørte udsendelsen i brudstykker. Husker ikke navnet på ham, der sagde det. Fornemmer han var fra Ateistisk Forening eller Humanistisk Samfund. Lige meget hvad eller hvor så var pointen, at der er danskere, der har brug for rum rippet for kristne symboler. Rum, hvori de kan udøve deres "religion" uden forstyrrende elementer så som kors, Kristusfigurer og lignende. Jeg skriver med vilje religion i citationstegn. Alene vendingen "livssynsneutrale kirkerum" er et falsum. Det er falsk varebetegnelse. Intet er neutralt. Alt har værdi. Både for ateister og humanister. Også kristne. I orden man har valgt kirkerum med dets historie og symboler fra. Men at tro at man kan lave neutrale rum til udøvelse af sin "religion" er naivt. Dybt naivt! Alene det, man kalder sig ateist, det vil sige "gudsfornægter" ifølge ordbogen, betyder for mig, at man anerkender en gud. Ellers var der vel ikke noget at fornægte. Kirker og kapeller er rum med kristne symboler. Ja. Det er de, fordi vi er nogle der har behov for symboler til at perspektivere vores dødelige liv med det evige liv med Gud. Men rum er ikke blot rum med symboler. Rum er også rum og bliver til rum med det, vi gør og siger i disse rum. Derfor er hele konstruktionen med det "livssynsneutrale ceremonirum" et falsum. For rummet er præcist det, vi gør det til. Ikke bare med symboler. Også med ord. I disse uger konfirmeres mere end 50.000 unge mennesker i Danmarks kirker. I livssynsværdiladede kirkerum. Og godt for det. Godt for konfirmanderne. Godt for deres familier og slægter. For det er med til at sætte de unge mennesker ind i en sammenhæng, der har båret dette samfund i 1000 år. En kristen sammenhæng. Eller "den dybe sammenhæng" der er Kristus, som det hedder i salmen "Hil dig frelser og forsoner" (Den danske salmebog nr. 192). Konfirmation betyder bekræftelse. Ikke at vi skal bekræfte noget. Konfirmation betyder i en sum, at man bliver bekræftet. Bekræftet i, at man er et Guds barn. Bekræftet i at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Konfirmation er en bekræftelse på, at det Guds barn, man blev i dåben, det er man alle dage nu og i al evighed. Alle trænger vi til bekræftelse. Nye og gamle konfirmander. Bekræftelse i, at man er accepteret, troet på, elsket, ja, - at den Gud, som tog imod os i dåben, regner med os, stoler på os, har brug for os. Og der er brug for os alle. Altid. Som den, vi er. Som den, der kommer livet i møde med alt det, der er vort. Som den, der rækker livet og kærligheden videre. Ja, der er brug for os som aldrig før. Også I unge. I, der har livet for jer. I, der vil livet. I, der vil hinanden. Vi stoler på jer. Blomsten af Danmarks ungdom. Spirer, der vil livet. Forhåbentlig også spirer, der vil kirken. Og Gud. Og hinanden. Vi trænger til jeres medvirken i kirken. Jeres medleven. Jeres "alt det I er og kan". Og det er meget. Hinanden. Jer selv. Os. Gud. Kirken. Hvor er vi stolte af jer nye konfirmander. I stråler. I lever. Kirken og menighederne har brug for jer. Kirken vil jer. Kirken kan ikke undvære jer. Så derfor: klø på. Ikke i "livssynsneutrale ceremonirum" - gud fri mig fra ordet, men med oprejst pande at fylde vore kirkerum med alt det I er, kan og vil. Til lykke med konfirmationen og fortsat velkommen i det kristne fællesskab nu og i al evighed. Henning Toft Bro er biskop over Aalborg Stift. Tidligere sognepræst i Nykøbing Mors og provst for Morsø Provsti. Cand. theol. fra Aarhus Universitet i 1985.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...