Livstykker og levertran

Måske var det avisnyheden om, at børn overforbruger vitaminpiller, fordi de er farvestrålende og smager af jordbær eller appelsin. Muligvis var det omtalen af undersøgelsen fra en engelsk forsker fra Cardiff University. Han har ifølge Radioavisen regnet sig frem til, at lige præcis den dag var årets sureste. Men det var nu nok, da kollegaen til to børn i voksealderen spurgte: - Er jeg en dårlig mor, fordi mine børn ikke spiser vitaminpiller. At de pludselig dukkede op. Barndomsminderne om levertran og livstykker. Den evige kamp for at undgå begge dele - tabt på forhånd for en mindreårig. Levertran var fortidens vitaminer - sundt som bare pokker, skulle man tro de voksne (som aldrig var tvunget til at åbne munden for at lade en skefuld af det gule stads af samme tykkelse som motorolie løbe ned igennem halshullet). Og med et glas vand parat i tilfælde af, at det ikke gled helt ned og for at tage den frygtelige smag af gammel fisk. Det andet - livsstykket - var næsten lige så fælt - en slags undertrøje strikket af uld fra tiden før blødt lammeuld blev opfundet. Og derfor kradsede som en finanskrise. Men nødvendig - ifølge de voksne - for ikke at blive forkølet i den kolde og sure tid. Som lige præcis midt i januar på årets sureste dag. - Ikke alene er det lang tid siden, at vi har set meget til solen, mindet om vores juleferie begynder også at fortabe sig i tågerne, og der er lang tid til den næste ferie, forklarede Radioavisen. - Derudover lider vores økonomi fortsat under julens storladenhed. Og prøver man at spare penge ved at skære ned på cigaretter eller slik, ser det heller ikke ud til at lykkes. - Eneste medicin, lød det, er at blive under dynen og glemme dagen i dag. Eller at grine af det hele. Lad os gøre det. Grine lidt. Af det sure vejr og krise-spådomme. Det varer jo ikke ved. Akkurat som fortidens flydende fiskepiller og gamle uldlivstykker. Det bliver bedre. Vejret - helt sikkert. Økonomien - forhåbentlig. Så lad os grine lidt. Sammen eller alene. Af os selv eller hinanden. Lad os udnævne hinanden til livstykker, som ikke lader noget kradse. Ret længe ad gangen.