Livsvigtige sekunder

Det er vigtigt at komme hurtigt ud af bilen efter en ulykke, men det kan ske, at de forulykkede personer ikke kan komme fri af sikkerhedsselen og ud af ruderne, der er gået i baglås, eller finde rundt i mørket, fordi bilens elektriske system er brudt sammen.

Det findes der nu en enkel løsning på. Det er Osram, der introducerer en lille smart sag til de danske bilister - en nødlygte med praktiske funktioner i en ulykkessituation. Der er en indbygget kniv til at skære den seje sikkerhedssele over med, en rudeknuser på selve lygten til at slå bilens ruder ud med og indbygget advarselslys. Endvidere er der indbyggede magneter, så lygten kan placeres på bilens tag. Og så kan den selvfølgelig fungere som en almindelig lommelygte. Den fås blandt andet i større byggemarkeder og velassorterede autoudstyrsforretninger.