LKB starter trænerskole

Nyt tiltag skal sikre højere kvalitet på sidelinjen.

Anders Sønderup
LKB Gistrup har som mange andre klubbet oplevet en støt stigende tilgang af børn, der gerne vil spille fodbold. Det har medført mangel på kvalificerede trænere, for som oftest varetages hvervet af forældre, der ikke allesammen har den store fodboldforstand. Arkivfoto
Fodbold 6. august 2010 20:52

LKB-Gistrup vil nu selv til at uddanne deres - og andre klubbers - trænere. Klubben har indgået en aftale med Coerver Coaching Danmark om en træneruddannelse i den anerkendte Coerver Coaching metode til træning af børn og unge. Uddannelse er det seneste initiativ fra LKBs side i forsøget på at højne kvaliteten i den træning, som klubben ønsker at tilbyde sine medlemmer. - Som mange andre klubber oplever vi også i Gistrup, at børnene strømmer til for at spille fodbold. Denne interesse vil vi gerne imødekomme ved at være mere bevidste om kvaliteten i det træningstilbud, vi giver. Når børnene nu viser så stor begejstring for fodbolden, så skylder vi dem som klub også at give dem en ordentlig træning, siger Thomas Bay, der er formand for LKB-Gistrups fodboldafdeling. Coerver Coaching er den eneste træningsmetodik, der fået FIFA’s officielle anerkendelse og Coervers træningsprogrammer er i dag en integreret del af ungdomstræningen i storklubber som Bayern München, Milan og Manchester United. Træneruddannelsen i Gistrup vil over 8 kursusgange give en grundig indføring i Coerver Coachings træningsmetoder og principper. Der er i uddannelsen lagt meget vægt på den praktiske inspiration, så det meste af kurset vil foregå på træningsbanen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...