LKB vært for regionsmesterskab

Fodbold 20. september 2004 06:00
GISTRUP: LKB-Gistrup var lørdag vært for årets lokale mesterskab i JBU's region 1 i den landsdækkende McDonald Cup i fodbold for drenge og piger. Udover de sædvanlige fodboldregler blev der fokuseret specielt på fair-play, og derfor skulle dommerne også uddele grønne kort i dagens anledning til hold, som havde udvist en speciel handling i relation til fair-play. I de enkelte aldersgrupper gik fair-play præmierne til Sindal i Mikro 96, NUBI i Mikro 97, Vejgaard i Miniputdrenge og Taars i Miniputpiger samt LKB-Gistrup i rækken Lilleputpiger. I finalestævnet deltog i alt 48 hold fra hele Nordjylland fordelt i 10 forskellige rækker. Hos Miniputpigerne vandt Vejgaard A-rækken foran St. Restrup og Taars/Ugilt, mens Nørager vandt B-rækken foran IK Vest og Taars. Hos Lilleputpigerne vandt Hirtshals A-rækken foran Lundergård og B52/AFC mens B-rækken blev vundet af Haverslev foran Aars og LKB-Gistrup. Hos de mindste drenge i Mikro 96 vandt Hobro A-rækken sikkert foran Vejgaard og Sæby, akkurat som Løgstør vandt B-rækken foran Nørresundby og Sindal. I rækken Mikro 97 vandt Sæby A-rækken foran Storvorde og Øster Vrå, mens Hjallerup blev vinder af B-rækken foran Hobro og Holtet. Hos de ældste drenge i Miniput A blev AaB I vinder foran Nørresundby og Hjallerup, mens B52/AFC vandt B-rækken foran AaB II og Fjerritslev. mølbæk
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...