EMNER

LO-bog til lukningstruede

{ KØBENHAVN: Omkring en kvart million stillinger forsvinder hvert år, og LO sender i den forbindelse en håndbog på gaden. Målet er at give lønmodtagere uden job - eller på vej til at miste arbejdet - en række gode råd. Bogen kan også bruges af ansatte på en virksomhed, der bebuder ændringer eller en fusion, forklarer LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger. - Der er masser af gode råd og faktuel viden om hvilke rettigheder og muligheder lønmodtagerne har, når der sker store omvæltninger på deres arbejdsplads, siger hun og tilføjer, at arbejdsgivere også kan få gavn af at læse den. I bogen oplyses om retten til fratrædelsesgodtgørelse, efteruddannelse, ferie i opsigelsesperioden m.m. “Håndbog om lønmodtagernes rettigheder og muligheder ved virksomhedslukninger og virksomhedssalg” kan fås hos et af LO’s medlemsforbund./ritzau/