Overenskomster

LO-familien til eksamen

Ekstraordinær kongres afgør om fagbevægelsen er klar til modernisering

KØBENHAVN:Det er selve LO's fremtid som en velfungerende og langtidsholdbar kernefamilie, der er på spil, når 800 delegerede fra de 20 medlemsforbund i morgen samles til ekstraordinær kongres i Falkoner Centret. LO-toppen har blæst til fornyelse og sat et nyt værdigrundlag og en ny ledelsesstruktur til afstemning. Kongressen vil vise, om medlemsforbundene er villige til at gå lige så langt i moderniseringsprocessen, eller om de egoistiske hensyn, når det kommer til stykket, vejer tungere end de fælles interesser i LO-familien. Den helt store test bliver spørgsmålet om de såkaldte grænsekonflikter. LO vil af med de interne stridigheder mellem LO-forbundene, om hvem der har ret til at organisere medlemmerne. De indledende øvelser har imidlertid vist, at det kan blive særdeles vanskeligt at finde en løsningsmodel, som kan tilfredsstille alle. Det oprindelige forslag om at løse tvisterne ved selv at lade medlemmerne stemme om, hvilken overenskomst de helst vil være på, er luget ud efter pres fra først og fremmest SiD og KAD. Det samme er et forslag om, at LO's såkaldte grænseudvalg kan pålægge to stridende forbund at lave en fælles overenskomst for et fagområde eller en arbejdsplads. I det nuværende forslag kan forbundene stadigvæk benytte sig af vejledende afstemninger, men de er ikke forpligtet til at rette sig efter medlemmernes ønske. Og grænseudvalget kan på samme måde kun henstille til, at forbundene laver en fælles overenskomst. Og det løser ingenting, mener formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis Kristensen. FOA har i flere tilfælde måttet ”aflevere” medlemmer til blandt andet SiD, når offentlige arbejdspladser er blevet udliciteret til private virksomheder, hvor andre LO-forbund i forvejen har en overenskomst med arbejdsgiverne. Derfor er spørgsmålet om grænsedragningen af stor betydning for FOA. - Vi oplever gang på gang, at vores medlemmer tvinges over på en dårligere overenskomst, end den de havde i forvejen. Det kan vi ikke blive ved med at leve med. LO's fremmeste opgave er at sikre så gode løn- og arbejdsvilkår som muligt, og det burde vægtes højere end hensynet til, hvilket forbund, der så i øvrigt har overenskomsten på området. Medlemmerne burde som minimum have mulighed for selv at vælge og slås mod forringelserne, siger Dennis Kristensen. FOA-formanden skjuler ikke, at opgøret om grænsestridighederne i virkeligheden dækker over en grundlæggende konflikt i LO-familien mellem de privatansattes og de offentligt ansattes forbund. Og han går så langt som til at true med, at FOA vil forlade LO-familien, hvis grænsespørgsmålet ikke løses på en måde, der beskytter de offentlige ansatte mod forringelser, bedre end det sker i dag. - LO må gøre op med sig selv, om man kun vil være hovedorganisation for de privatansatte, siger Dennis Kristensen, der forventer, at FOA vil komme med sit eget ændringsforslag til løsning af grænsekonflikterne. Grænsekonflikter mellem LO-forbundene er relativt sjældne, men når de blusser op, går det ikke stille af sig. For eksempel bekrigede SiD og Dansk Postforbund igennem flere år hinanden i en bitter strid om retten til at organisere de ansatte i Post Danmark. Striden blev først løst, da Postforbundet og SiD fusionerede i 2001. En tilsvarende strid mellem SiD og FOA førte for et par år siden til gentagne strejker blandt flere hundrede københavnske buschauffører, der var utilfredse med, at de i forbindelse med udlicitering fra HT til et privat busselskab blev tvunget over på SiD's overenskomst med de private vognmænd. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet, mener derfor heller ikke, at man skal undervurdere grænsestridighedernes betydning. - Det er helt afgørende for LO at få løst grænsespørgsmålet. Hvis det ikke lykkes, risikerer man at sende et meget uheldigt signal om, at forbundene slås OM medlemmerne i stedet for at slås FOR medlemmerne, siger Jesper Due, og fortsætter: - Når grænsekonflikterne bliver sat på dagsordenen, så er det jo en erkendelse af, at de udgør et problem, og at den måde, de løses på nu, ikke fungerer tilfredsstillende. Og hvis man ikke kan blive enig om en ny måde at løse disse interne konflikter mellem forbundene på, vil det uundgåeligt rejse spørgsmålet: Er der overhovedet grundlag for et fremtidigt LO-fællesskab, siger Jesper Due. /ritzau/