LO formand Harald Børsting kommer til Hjørring

FREMTIDENS LO: Den nye LO-formand, Harald Børsting, kommer til Hjørring i begyndelsen af det nye år. Det oplyser fagforeningen 3F Skagerak, Hjørring, på sin hjemmeside. Fagforeningen har inviteret formanden for at medlemmerne kan møde deres øverste formand. Harlad Børsting vil fortælle om sit liv fra at være tillidsrepræsentant i en vestjysk fiskeindustri til det nye job som formand i hovedorganisationen. Medlemmerne kan også forvente at høre om fremtidens LO. Mødet finder sted torsdag 7. februar.