Overenskomster

LO-formand: Jeg kan blive kult

Afgående formand forventer, at der går lidt tid, inden LO er i omdrejninger

Har­ald Børs­ting (th.): - Jeg hå­ber, at jeg kan gå hen og bli­ve kult med min fa­con. Foto: Scan­pix

Har­ald Børs­ting (th.): - Jeg hå­ber, at jeg kan gå hen og bli­ve kult med min fa­con. Foto: Scan­pix

KØBENHAVN:Fagbevægelsen skal ind i valgkampen og arbejde for at få en ny regering. LO¿s nye formand, Harald Børsting, er ikke i tvivl om, hvad den første opgave bliver. Regeringen skal skiftes ud, og derefter handler det om overenskomstforhandlingerne for de 800.000 offentlige ansatte. Den nye LO-formand slog onsdag den nu afgående næstformand Tine Aurvig-Huggenberger i et tæt løb om at blive fagbevægelsens nye topfigur. Han beklager, at Aurvig-Huggenberger ikke vil fortsætte i fagbevægelsen og peger på, at det kan blive nødvendigt med et mediekursus eller to. Tror på kult-effekt Flere af Aurvig-Huggenbergers støtter har peget på, at hun har mere medietække. - Jeg tror, at de unge nok vil synes, at jeg er lidt gammel. Men jeg håber, at jeg kan gå hen og blive kult med min facon. Jeg har sagt før, at vi er udstyret med to ører og én mund, fordi vi skal lytte dobbelt så meget, som vi skal knevre. Vi har jo også andre end mig, der skal sælge fagbevægelsen, så det er jeg ikke så nervøs for, siger Harald Børsting. Der vil gå et stykke tid, før LO igen er oppe i omdrejninger. Hans Jensen, der onsdag forlod formandsposten efter 11 år i spidsen for LO, er sikker på, at den nye formand, Harald Børsting, kan køre fagbevægelsen videre, men der vil gå lidt tid. Nu er der nemlig helt nye folk i toppen af Landsorganisationen i Danmark. Tine Aurvig-Huggenberger har været næstformand under Hans Jensen og forlader nu også LO¿s hovedsæde på Islands Brygge, efter hun tabte valget til Børsting. Det kan ifølge Hans Jensen give lidt opstartsproblemer for den nye formand. Flere nye med Harald - Man kan sagtens se det på den måde, at der er flere nye folk i denne her konstellation, end hvis Tine havde vundet. Det tager nok lidt længere tid, inden LO kommer op på overfladen igen, siger Hans Jensen. Synes du, at det var det rigtige valg? - Kongressen har altid ret, siger Hans Jensen. LO er hovedorganisation for 17 forbund. De næsten 800 delegerede valgte onsdag Harald Børsting til formand. Han fik 406 stemmer, mens 389 satte kryds ved Aurvig-Huggenberger. Ny næstformand er Lizette Risgaard fra HK. /ritzau/