LO imod krigen i Irak

Arbejdsmarked 1. april 2003 08:00

SKØRPING: LO Østhimmerlands repræsentantskab fordømmer den USA-startede krig i Irak og tager stærkt afstand fra dansk deltagelse i krigen uden FN-mandat. Det blev vedtaget i en udtalelse fra repræsentantskabsmødet forleden. LO Østhimmerland vender sig også mod mange andre af den borgerlige regerings tiltag, blandt andet ønsket om at fjerne eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet, nedskæringerne inden for Arbejdstilsynet, BST, uddannelserne og den offentlige service i almindelighed - nedskæringer, som skyldes skattestoppet. Ikke overraskende slutter LO-udtalelsen da også med ønsket om, at der snarest sker et regeringsskift. Allan Busk, som var konstitueret formand, blev på mødet valgt til ny formand for LO-Østhimmerland. Til forretningsvalget var der kampvalg, som resulterede i nyvalg af Søren Nielsen, Terndrup, Birger Thomsen, Støvring, Kenn Andreassen, Valsgaard, og Nina Støvring, Arden, mens der var genvalg af Åse Quist, Arden, Åge Larsen, Dokkedal, og Allan Rank, Bælum. Birte Carlson, Arden, blev både genvalgt til kasserer og til LO Arden, og Hanne Koch blev genvalgt til LO Skørping. Tove Kristensen blev revisor.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...