Hovedorganisationerne LO og FTF får ja til sammenlægning fra deres medlemmer. Det skriver formændene for LO og FTF på Twitter.
- Sådan! LO og FTF's delegerede har stemt ja til fusion, skriver Lizette Risgaard, formand for LO, på Twitter.
- Historisk JA til fusion i fagbevægelsen. FTF og LO stemmer ja til at stifte fælles hovedorganisation, skriver Bente Sorgenfrey, formand for FTF, på Twitter.
Det står klart efter afstemning fredag blandt delegerede fra hovedorganisationernes medlemmer på to kongresser i Odense.
LO og FTF smelter sammen fra 1. januar 2019 under et nyt navn, som endnu ikke er besluttet.
De to organisationer repræsenterer tilsammen knap 1,5 millioner lønmodtagere.
/ritzau/
chat_bubble keyboard_arrow_down keyboard_arrow_up
Log ind