LO under forandring

LO Hjørring og LO Frederikshavn fusionerer til LO Vendsyssel.

Cai Møller, Frederikshavn, formand for det nye LO Vendsyssel. Arkivfoto: Kurt Bering

Cai Møller, Frederikshavn, formand for det nye LO Vendsyssel. Arkivfoto: Kurt Bering

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

LO i Hjørring og LO i Frederikshavn er på en netop overstået generalforsamling fusioneret til LO Vendsyssel. På generalforsamlingen blev formanden for LO Frederikshavn, Cai Møller, valgt til formand for LO Vendsyssel. Den mangeårige formand for LO Hjørring, Ole Carlsen, stopper i LO. Det nye LO Vendsyssel får lokaler på Frilandsvej i Hjørring. Processen med fusionen har været planlagt gennem det sidste års tid. Derfor har der været holdt mange møder om økonomien og organisationen, så alt var parat til generalforsamlingen. LO Vendsyssel tæller i alt 28.000 medlemmer fra de tilknyttede organisationer. Økonomien, og det at få lavet mere arbejde for færre kroner, har været årsag til fusionen. Brønderslev udenfor LO Brønderslev er også blevet tilbudt at være med i det nye LO Vendsyssel, men har foreløbig takket nej til tilbuddet. LO Vendsyssel håber dog, at det med tiden også vil lykkes at få LO Brønderslev med ind under vingerne. 14 år på posten - Jeg er 64 år og har valgt at trække mig i forbindelse med fusionen, fortæller Ole Carlsen. Efter 14 år som formand for LO Hjørring, mener jeg at have udtjent min værnepligt. Jeg har haft et år til at vænne mig til tanken, og så er jeg stadig så privilegeret, at der i fusionsdokumentet står, at jeg kan fortsætte i bestyrelsen for EUC Nord, det lokale beskæftigelsesråd og TV2 Nord. Det er hverv, som følger byrådsperioderne, så der fortsætter jeg til første kvartal 2014, oplyser Ole Carlsen. Derforuden fortsætter Ole Carlsen i bestyrelsen for ASF Dansk Folkehjælp, der er en humanitær organisation.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.