EMNER

Lobbyisternes Mekka

Godt 15.000 lobbyister har slået sig ned i Bruxelles for at påvirke EU-politikernes holdninger

Niels Busk (V) er den liberale parlamentgruppes talsmand inden for landbrug og fiskeri. og mængden af henvendelser fra lobbyister er så stor, at han har en ansat alene til at grovsortere mails. Foto: Finn John Carlsson

Niels Busk (V) er den liberale parlamentgruppes talsmand inden for landbrug og fiskeri. og mængden af henvendelser fra lobbyister er så stor, at han har en ansat alene til at grovsortere mails. Foto: Finn John Carlsson

KØBENHAVN:De danske EU-parlamentarikere bliver hver dag bestormet med henvendelser fra en lang række af interesseorganisationer og virksomheder, der forsøger at påvirke processen frem mod en ny lovgivning. Mængden af henvendelser er blevet så stor, at Niels Busk (V), som er den liberale parlamentgruppes politiske talsmand indenfor landbrug og fiskeri, har ansat en medarbejder alene til at grovsortere hans mailbox. Og når han holder møde med lobbyister, har han opstillet én simpel regel. - Jeg kan have dage med op til 10 møder med interesseorganisationer. Jeg plejer at sige, at hvis de ikke kan fremlægge deres holdning på 20 minutter, så er de ikke ordentligt forberedt, fortæller Niels Busk. Voksende interesse Der findes ikke nogen egentlig opgørelse over, hvor mange lobbyister, der har adresse i Bruxelles, men man skønner at tallet ligger omkring 15.000. Og gennem de seneste år har både store og små organisationer og virksomheder da også fået øjnene op for, at en stor del af den vigtige lovgivning, bliver vedtaget i EU. En tendens som Niels Busk kan bekræfte. - Jeg oplever en stigende professionalisering fra både danske og internationale organisationer, som har højtlønnede lobbyister siddende i Bruxelles for at følge med i alle forslag og booke møder, siger Niels Busk. Også Britta Thomsen som sidder i den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, og blandt andet beskæftiger sig med ligestilling, har også bemærket, at skaren er blevet større. - Bredden af henvendelser og interessen for EU er helt sikkert vokset, siger Britta Thomsen, som kan fortælle, at hun får henvendelser fra alt fra danske krisecentre for kvinder til forskere og større virksomheder. Men at de mange parter vil gå endog rigtig langt for at få deres forslag igennem, er kommet lidt bag på det radikale parlamentsmedlem Johannes Lebech. Han havde ikke forestillet sig, at påvirkningen ville være så direkte. - Det er ikke unormalt at en lobbyist sender et decideret forslag til en ny lov, og det er heller ikke ualmindeligt, at jeg lige før en afstemning modtager en stemmeliste, med forslag til, hvor jeg skal sætte mine krydser. Men der trækker jeg alligevel grænsen, fortæller Johannes Lebech. Stiller høje krav I lobbyjunglen kan interessen for at få indflydelse på EU-lovgivningen være så stor, at parterne forsøger sig med urent spil. Det er en fælde, som det socialdemokratiske parlamentsmedlem Dan Jørgensen kender til. Han er meget opmærksom på de såkaldte "astroturfs'", som er falske græsrodsorganisationer med ligeså falske medlemmer. I virkeligheden er medlemmerne nemlig professionelle lobbyister, som er styret af kommercielle interesser i form af virksomheder. I dække af den falske organisation forsøger "medlemmerne" at påvirke politikerne til at lave lovforslag til virksomhedens fordel. - Det er selvfølgelig farligt og stiller ekstra høje krav til, at vi er godt inde i de politiske stofområder, siger Dan Jørgensen. Stor faglig viden Alligevel er han ikke i tvivl om, at virvaret af interessegrupper og lobbyister trods alt har deres berettigelse i EU-systemet. - De ligger inde med en stor faglig og saglig viden, som vi politikere er forpligtede til at lytte til. Hvis de har gode argumenter, lader jeg mig gerne påvirke, siger han.