Lobo bragede ind på den amerikanske scene
Den nordjyske løber fik imponerende collegedebut
ATLETIK: Det nordjyske atletiktalent Benjamin Lobo Vedel bragede sent lørdag aften igennem ved sin debut på amerikansk jord, efter han er flyttet til USA for at læse og løbe på universitet i Florida. Meldingen om, at dansk atletiks 400-meter-håb er i sit livs form, viste sig at holde stik. Den 20-årige aalborgenser debuterede for Florida Gators med en fornem sejr på 300 meteren i verdensklassetiden 32,80 sek. Det er uofficiel dansk rekord.
Vedel var seedet som nr. 5 og derfor lige akkurat ikke med i A-heatet. Alligevel var hans tid i det næstbedste heat rigeligt god til at sikre ham den samlede sejr med en margin på et lille halvt sekund. Det var samtidig en tangering af stævnerekorden ved "Orange & Purple Classic." og den fjerdehurtigste tid af en college-løber nogensinde.
- Jeg har aldrig været så nervøs før et løb som i dag. Da jeg løb i EM-finalen sidste vinter, havde jeg indfriet alle forventninger. I dag følte jeg, at jeg havde noget at skulle bevise, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.