EMNER

Lodseddelsalg forud for kirkecafé

SÆBY: Som tidligere år starter Danmisison som en forløber for den årlige kirkecafé i Klosterfløjen ved Sæby Kirke og i selve kirken - den afvikles i år i dagene 3.-8. juli - et lodseddelsalg til fordel for forældreløse børn i Tanzania. Lodseddelsalget er en yderligere støtte til indsamling af penge til afhjælpning af de håbløse levevilkår, forældreløse børn i det afrikanske land lever under. Lodseddelslaget starter i dag, onsdag. Danmission håber, at sælgerne vil blive godt modtaget og gør opmærksom på, at indtægterne ubeskåret går til børnene. Gevinsterne er doneret af butikker og restauranter i Sæby. De kan afhentes på Sæby Kirkekontor i Sognegårdene Mariehuset mandag til fredag mellem kl. 10 og 12.30 indtil den 15. august. Under kirkecafé-arrangementet i næste måned bliver der i øvrigt lejlighed til at opleve en aktiv og anderledes kirke - og til at "gå på indkøb" i caféen og u-landsbutikken. -ok