Trafikpolitik

Lodspligt i Limfjorden

Enhedslisten har stillet beslutningsforslag i Folketinget om lodspligt på den strækning, hvor Ramona ramte Jernbanebroen.

Bladt Industries fra Aalborg blev torsdag udpeget af Banedanmark til at udskifte broklappen og tage den tunge kontravægt ned fra jernbanebroen i Aalborg. 
Arkivfoto: Lars Pauli.

Bladt Industries fra Aalborg blev torsdag udpeget af Banedanmark til at udskifte broklappen og tage den tunge kontravægt ned fra jernbanebroen i Aalborg. Arkivfoto: Lars Pauli.

Der var ikke lods om bord, da fragtskibet m/s Ramona torsdag aften bragede ind i Jernbanebroen over Limfjorden. Skibet havde med sine 75 meter ikke lodspligt. Det mener Enhedslisten, der skal gøres noget ved. Derfor har partiet stillet et beslutningsforslag i Folketinget om lodspligt på også mindre skibe end m/s Ramona. Samtidig har Enhedslistens Per Clausen spurgt transportministeren, hvad han vil gøre for at sikre broerne mod påsejling. - Når Ramona kunne forårsage så store ødelæggelser, så synes jeg, man har sat grænsen for lodspligt på 80 meter for højt, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested. Lodsen kender lokale forhold Med en lods om bord på det finske fragtskib, kunne påsejlingen torsdag måske have været undgået. - Med en lods får man jo en navigatør om bord på skibet. Han kender jo alt andet lige de lokale forhold, hvor strømmen er, og hvordan vinden er, og hvordan det indvirker på skibet. En lods vil give en god sikkerhed for, at sådan noget ikke kan ske igen, siger Henning Hyllested. Ikke lods på joller Enhedslisten vil ikke sætte længde på, hvor stort et skib skal være, før der skal være lods med. - Jeg er jo ikke tekniker, så det vil jeg lade være op til Lodstilsynet i Danmark. Det er dem, der fastsætter reglerne. Det er jo ikke en hvilken som helst lille jolle, der skal have lods om bord, men det er selvfølgelig fragtskibe af en eller anden størrelse. Åbenbart betydeligt mindre end m/s Ramona, siger Henning Hyllested. Partiet har allerede indleveret et beslutningsforslag til Folketinget, hvor de beder Folketinget pålægge regeringen at indføre lodspligt i Limfjorden på det pågældende sted. - Så må vi se, hvor mange der vil støtte op omkring vores forslag, når det kommer til behandling, siger Henning Hyllested.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst