Haverslev

Løb 20.000 kr. ind til kræftramt dreng

Løbeklubben Run for Fun i Haverslev støtter Henry og hans familie, der er på vej til USA

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Laura Guldhammer

HAVERSLEV:20.000 kr.

Det var hvad løbeklubben ”Run for Fun” lørdag samlede ind til kræftramte Henry Møller Rask og hans familie, der i går drog til USA for at få Henry helbredt.

Den lokale løbeklub havde på initiativ af Joan Straarup og Stefan Larsen arrangeret sponsorløbet - et initiativ blandt flere i landsbyen for at hjælpe familien økonomisk gennem den dyre USA-tur, der kommer til at vare i seks uger, hvor Henry skal have strålebehandling.

117 sponsorløbere løb rundt på en 3,6 km. rundstrækning i byen.

Løberne løb i alt 904 km. På den måde skaffede de 19.884 kr., som klubben valgte at runde op til 20.000 kr.

Initiativtagerne Joan Straarup og Stefan Larsen glædede sig over tilslutningen.

- Det er jo helt vildt, lød det fra Joan Straarup.

Stefan Larsen valgte at løbe under det meste af arrangementet.

- Jeg er selv far - derfor bliver man selvfølgelig dybt berørt, lød det fra Stefan Larsen, som ikke har nogen tilknytning til familien Møller Rask.

- Men jeg ved, hvem de er. Vi løber hvert år penge ind til Børnecancerfonden, og så kan vi også løbe penge ind til en lokal familie, lød det fra Stefan Larsen.

Udover løbeklubben så samler en anden gruppe også ind på nettet til familien - den indsamling er sat i værk Flemming Holm Sørensen og Anja Meier Vraa. Det er på internet-siden caremaker.dk, hvor Henry går under navnet ”Henry Supermand”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.