Løb dig slank og i godt humør

Foråret er lige om hjørnet og man fornemmer allerede nu, at dagene er lidt længere. De fleste af os savner lys og kan næsten ikke vente til udendørslivet igen bliver interessant og tillokkende.

Mål din løberute på iform.dk/training.

Mål din løberute på iform.dk/training.

Hvorfor vente? Du kan med fordel starte årets løbesæson allerede nu, måske din allerførste løbesæson nogensinde? Løb er en genial måde at få frisk luft, dagslys, optimal sundhedsfremmende motion og som bonus, stramme balder, lår og mave og et par overflødige kilo af sidebenene. Starter du nu, er der mulighed for at komme i form til det væld af løbearrangementer, der foregår hen over foråret, sommeren og efteråret. Danmark har efterhånden ret mange gode arrangementer rundt omkring, med alt fra lange distancer, 10 km., halv- og helmarathon men også inspirerende (kvinde)løb med distancer fra 3 til 5 km. og op efter. Det handler om samvær og velvære Hvis du tænker, at disse løbearrangementer handler om hurtighed og "hvem kommer først", tager du helt fejl. For de fleste deltagere handler løbene om at have et mål at se hen i mod, at være sammen med familie, børn, venner eller kollegaer og have et par hyggelige, sjove og sociale timer sammen om en motionsform, som stort set alle kan mestre. Alle kan løbe - måske bare ikke lige 10 km første gang Mange har følelsen af, at de ikke kan løbe. Men det bunder ofte i en dårlig løbeoplevelse tidligere. Kroppen er skabt til løb, men det er vigtigt, at man lægger ud, som man er i form til. Og det er ofte der, det går galt. Hvis du aldrig har løbet eller hvis det er meget længe siden, kan du starte med at lunte/løbe fra en lygtepæl til den næste og derefter gå. Efter nogle dage med det, kan du udvide til to lygtepæle. Du skal have en god og positiv oplevelse hver gang, specielt i starten og helst gå hjem med følelsen af, at du godt kunne have løbet lidt længere. Det er motiverende at have en løbemakker, men gør klart fra starten, at det er den person, der løber langsomst, der sætter tempoet. Gør klart for dig selv, at et afbud fra makkeren ikke nødvendigvis betyder, at du ikke kommer af sted. Husk også, at det du spiser og drikker både før og efter løbeturen har indflydelse på dit løb. Groft og grønt og masser med postevand! Når du føler, at dit løb begynder at virke naturligt i kroppen kan du starte på et løbeprogram. Der er intet som overgår den følelse man har i kroppen, efter en god løbetur i den friske luft. Det er ren bonus på overskudskontoen. Mål din løberute På IForms hjemmeside er der masser af gode ideer til forskellige løbeprogrammer. Men der er også en ruteplanner, hvor du nemt kan måle, hvor langt du har løbet. For yderligere information - klik på: Litteraturen som inspirationskilde Hører du til den gruppe af mennesker, der henter information til nye tiltag i hverdagen fra bøger, så kan jeg anbefale dig "Løb dig slank" som er skrevet af Birgitte Nymann. Bogen går uden om masse snak om løbeteknik og fagfikseret teori, men går lige på med de informationer du har brug for - især som nybegynder. Prisen på denne løbebog ligger på 179,- kroner.