Ernæring

Løb hjælper på vægten

Weight-watchers, Vægtvogterne, går ind for at man skal dyrke motion samtidigt med, at man slanker sig.

Ved årets Lundergårdløb vandt Weight Watchers pokalen for største hold. Foto: Kurt Bering

Ved årets Lundergårdløb vandt Weight Watchers pokalen for største hold. Foto: Kurt Bering

Derfor var der også en stor flok med, da Lundergårdløbet blev afviklet tidligere på måneden. Så mange, at Weight-watcherne fra Hjørring og Frederikshavn løb med pokalen for det største hold. - Vi var også en stor flok af sted allerede ved løbet sidste år, men fik desværre ikke pokalen, da vi havde meldt os til enkeltvis. I år meldte vi os sammen - 34 i alt og vandt pokalen, siger Rikke Eisenhardt, som leder Weight Watchers i Hjørring og Frederikshavn. - Når man er overvægtig er det måske ikke lige så attraktivt at deltage i et løb, og jeg ved, at det har været en udfordring for flere bare at stille op. Nogle deltog i et løb for første gang i deres liv, fortæller Rikke Eisenhardt. Hun siger, at en del har fået motion ind som en del af deres hverdag. - Motion er en af vores byggesten, nemlig ét af de fire M'er: Mad, motion, motivation og møde, forklarer Rikke Eisenhardt, som netop nu har meget travlt, da der er højsæson her efter ferietiden. I Hjørring har Watch Watchers omkring 300 medlemmer.