Løb ingen tilløbsstykke

Frederikshavn 16. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: Fire børn står og tripper foran 26 voksne, mens de venter på, at startskuddet. Et femte er i gang med at snøre en genstridig sko. - Hold til h'jre, når i løber over broen. Og pas lidt på jer selv, når i løber op mod Pikkerbakken. De rer huller i vejen, advarer løbslederen. Det sidste barn når lige på plads i tide, inden der lyder et voldsomt smæld, og de 62 fødder sætter af. Flere kunne FAK 66 ikke lokke ud på familieløbetur i Bangsboparken søndag formiddag, hvor vejret ellers var med arrangørerne. Der var næsten lige så mange, der kiggede på. - Vi har prøvet med alle ugens dage, siger Lene Andersen, der er en af arrangørerne. Til sidst landede man på søndag. Det burde være en familievenlig dag. Lige lidt hjalp det. Der kommer altså ikke ret mange til et løb, der skulle være en uhøjtidelig lejlighed for familier og nybegyndere til at komme ud og prøve sig selv af. Bortset fra de første år, hvor der var op mod 80 deltagere, har antallet ligget på 25-30 stykker. Således også i år. - Det er altid lidt svært i Frederikshavn, siger Lene Andersen. Distancen er fem kilometer for voksne, og ruten, der kun er haltv så lang, skal løbes igennem to gange. Børnene slipper med det halve. Der er medaljer til hurtigste mand, kvinde, pige og dreng. Derudover trækkes der lod om en række præmier.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...