Aalborg

Løb udsatte fredagsbaren

Det traditionelle universitetsløb, UniRUN tiltrak fredag godt 500 løbere. Se flere billeder fra løbet.

Det traditionelle universitetsløb, UniRUN tiltrak fredag godt 500 løbere. Foto: Grete Dahl

Det traditionelle universitetsløb, UniRUN tiltrak fredag godt 500 løbere. Foto: Grete Dahl

I takt med at klokken nærmede sig 14, blev Kroghstræde ved Aalborg Universitet fredag langsomt opfyldt af flere og flere unge løbere. Se flere billeder fra løbet her De var mødt op for at være en del af det traditionelle løb UniRUN, der både er for studerende og ansatte med tilknytning til AAU, CVU og Biblioteksskolen. At det var et arrangement, en gruppe af frivillige på universitetet stod bag, kunne man allerede se på afstand på de mange hundrede trøjer i de lyseblå AAU-farve, langt hovedparten af de unge løbere havde valgt at løbe i. Fredagsbar og løb En lille gruppe fyre skilte sig dog væsentligt ud iklædt orange trøjer og ditto tylskørter i deres iver for at reklamere for en snarlig jobmesse. Også på sidelinjenkunne man spotte udstikkere - dem, der tilsyneladende havde besluttet sig for, at de uden tvivl ville heppe bedre, hvis de havde en fadøl i hånden. De 485 løbere, øl-entusiaterne kunne heppe på, løb enten 5 eller 10 kilometer , før de kunne tilslutte sig fredagsbarstemningen under den skinnende sol.