Hjørring

Løbefeberen raser stadig

2300 forhåndstilmeldt til Grundlovsløbet 2012

Alt tegner til, at der igen bliver trængsel ved Grundlovsløbet i Hjørring. Foto: Kurt Bering

Alt tegner til, at der igen bliver trængsel ved Grundlovsløbet i Hjørring. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:For et par år siden toppede løbefeberen og det kunne også ses på Grundlovsløbet, som toppede i 2009 med 3774 løbere.Derefter dalede deltagerantallet til 3286 i 2010 og der var yderligere 400 færre løbere, nemlig 2827 i 2011. Det kunne give bange anelser om deltagerantallet i år, men forhåndstilmeldingen tyder på, at det traditionsrige løb grundlovsdag i Hjørring by har genvundet pusten.

Flere forhåndstilmeldte

2300 er forhåndstilmeldt løbet og det er 164 flere end på samme tidspunkt sidste år. - Det er imponerende flot i betragtning af at andre løb oplever vigende deltagerantal, siger løbsleder Jens Jørgen Møller Nielsen fra Hjørring Politis Idrætsforening. I år bliver der brugt et nyt chipsystem, hvor chippen til tidstagning sidder i løbsnummeret, som derfor skal sidde foran på brystet. Der bliver også et ekstra vanddepot ved den nye politistation på Albert Gingesvej. Men ellers er det meste som det plejer. Den store forhåndstilmelding er som tidligere år båret af store skolehold. ud over de 2300 forhåndstilmeldte vil der formentlig komme mellem 500 og 1000 løbere, som tilmelder sig på løbsdagen på tirsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.