Brønderslev

Løbehjul med trick i

Sfo-børn har fået nye ramper, som de kan køre på

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De ældre børn på skolen efterlyser ramper i Brønderslev - de skal køre til Aalborg, Vrå eller Jetsmark for at finde udfordringer på løbehjul og skateboards.

BRØNDERSLEV:Børnene i fritidsordningen på Skolegade Skole er vilde med at køre på løbehjul - og den nye skolegård har et jævnt underlag til sporten. Dillen på skolen har fået et ekstra kick, fordi fritteren har investeret i ramper til skolegården.

- Vi har også købt fem trick-løbehjul, som børnene kan låne, fortæller Jens Normark, der er leder af fritteren.

Fritidsordningen har investeret 12.500 kroner i ramper og fem trick løbehjul. Og at dømme efter den høje aktivitet i skolegården, er det pengene værd.

På sidelinjen så en flok børn fra 4. til 7. klasse til. Og de er misundelige på ramperne, som de ikke har adgang til.

Ramperne er købt af fritteren, og er til fritterens børn. De flyttes ud i skolegården hver dag - og hentes ind, når fritteren lukker.

- Vi mangler altså nogle ramper i Brønderslev, siger Jonas Thygaard Laursen, der får opbakning af Mike Khoury og de øvrige drenge, der har løbehjul og skateboard med.

De fortæller, at der både i Vrå og Jetsmark er rigtig gode ramper, som man frit kan bruge.

- Det vil vi også gerne have her i byen, lyder det fra drengene.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst