Løbeskole søger flere deltagere

Nørager 21. september 2002 08:00

Sund By Nørager har indledt efterårets løbeskole med pæn tilslutning. Løbeholdet er udelukkende for nybegyndere ud i løbekunsten og følges tæt af Sund By's fysioterapeuter. Der er stadig pladser for flere deltagere, og der løbetrænes hver onsdag eftermiddag. Seancen indledes klokken 16 med fælles opvarmning, hvorefter der er frit valg på løberute. En for nybegyndere i selskab med fysioterapeuten og to lidt længere ruter for løbere, som gerne vil have selskab undervejs. Efter turen er der fælles udstrækning inden afslutning klokken 17.00. Næste løbeskole er onsdag 25. september fra bymidten i Nørager, og der kræves ingen forhåndstilmelding for nye deltagere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...